FAQ – Frequently Asked Questions

FAQ – Frequently Asked Questions
OSS – Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er biodiesel?
Biodiesel er et alternativ til fossil biodiesel baseret på olieproduktion. I Danmark produceres biodiesel fx hos Emmelev A/S på grundlag af raps fra danske marker. Rapsfrøene presse til olie, som kan tilsættes diesel og dermed fortrænge fossilt diesel. Dieselkøretøjer som busser og lastbiler kan køre pa 100 procent biodiesel uden problemer.

Indeholder biodiesel fossil diesel?
Nej, men det kan blandes med fossil diesel.

Hvor meget biodiesel iblandes i Danmark?
Procentandelen af biodiesel i den diesel, der kan tankes på danske tankstationer, er omkring 7.

Hvor meget biodiesel produceres der i Danmark?
Der produceres cirka 180.000 ton biodiesel om året herhjemme.

Hvor meget biodiesel produceres i EU?
Den samlede mængde biodiesel produceret i EU-landene er på omkring 12 mio. ton. om året.

Hvorfor skal vi køre på biodiesel?
Fordi biodiesel skåner miljøet og klimaet. Biodiesel er et velkendt og afprøvet brændstof. Der er kørt millioner af kilometer på ren biodiesel, og der er stor tillid til produktet, som gavner beskæftigelsen, erhvervslivet og dermed hele samfundet.

Er biodiesel lovligt at bruge?
Ja, men de danske energiafgifter betyder, at biodiesel er dyrere end fossilt diesel.

Skal der laves tekniske ændringer pa køretøjerne for at de kan køre på biodiesel?
Biodiesel kan bruges uden tekniske ændringer i den tunge trafik. Bare hæld biodiesel på tanken på busser og lastbiler. Der kan der forekomme lidt flere aflejringer i motoren ved brug af biodiesel, og det betyder, at dieselfilteret skal skiftes oftere. I tilfælde af meget koldt vejr med lave kuldegrader kan der opstå problemer med at biodiesel, på lige fod med fossil diesel, bliver tyktflydende. Erfaringer fra det nordlige Sverige, hvor der er meget lave kuldegrader om vinteren, viser dog, at problemet er meget lille.

Hvor kan jeg købe biodiesel?
Der er blandet 5,75 procent biodiesel i al almindelig diesel, som tankes i Danmark. I eksempelvis Sverige er det muligt at tanke ren biodiesel på flere hundrede tankstationer især i den sydlige del af landet. Herhjemme arbejder biodieselbranchen for, at det skal være muligt at købe ren biodiesel til køretøjet på samme måde, som man køber fossil diesel.

Er biodiesel bæredygtigt?
Ja, biodiesel er udvundet af raps dyrket af fx danske landmand pa markerne. Biodiesel reducerer klimabelastningen med 86 procent, idet biodiesel returnerer energi til omgivelserne. For hver enhed af energi, der bruges til produktion af biodiesel, sendes 3,5 enheder energi til forbrugerne.

Inddrages jord til produktion af biodiesel?
Nej. Biodiesel produceres pa grundlag af raps, som dyrkes på en lille del af den danske landbrugsjord. Eksempelvis Emmelev A/S, som producerer biodiesel, køber raps af danske landmand, som bruger afgrøden som nødvendig vekselafgrøde i sædskiftet på markerne. Det er kun 25 procent af rapsplanten, som udnyttes til bioenergi. 60 procent af planten udnyttes til produktion af proteinholdige foderkager til kreaturer. Især malkekøerne har brug for proteinholdigt foder, og den danske produktion af foderkager fortrænger importerede sojakager fra især USA og Sydamerika. Dermed er den danske produktion med til at reducere efterspørgslen på importeret soja. I Danmark blev der i 2018 dyrket raps på 145.000 hektar. Det samlede danske landbrugsareal var 2,6 mio. hektar.

Er der kontrol med biodiesel?
Ja, de biobrændstoffer, som markedsføres i EU, skal opfylde de gældende EU-regler, og alle, der producerer biobrændstof, kan certificeres af et EU-godkendt certificeringsorgan. Certificeringen er en kontrol af biomassens oprindelse og anvendelse til formålet samt en kontrol af slutproduktets CO2-reduktionsevne.

Hvor meget mindre CO2 udledes fra en biodieselbil?
Udledningen af CO2 ved brug af danskproduceret biodiesel i tanken er 70 procent mindre end udledningen fra samme dieselbil, når den kører på fossil diesel. Kilde: Klimarådet.

Hvor meget mindre er partikelforureningen?
Ifølge den svenske transportstyrelse er partikelforureningen fra en bil, som kører på biodiesel B100, som forhandles direkte til forbrugerne i Sverige, på en tredjedel af partikelforureningen, hvis bilen kører på almindelig fossil diesel.

Medfører brug af biodiesel fældning af regnskoven?
En del af biodiesel-produktionen i verden er baseret på palmeolie, hvor plantagerne anlægges på ryddede skovarealer. Den danske produktion af biodiesel baseret på raps er blevet kædet sammen med produktion af biodiesel på palmeolier fra ryddede regnskove, men den danske produktion af biodiesel har intet med planteolie at gøre. I direktivet fra EU om iblanding af biodiesel var der ikke i første omgang opstillet regler, der forhindrede markedsføring af biodiesel på palmeolie. Men det er blevet rettet i de nyeste regler på området, som blev vedtaget i 2018.
Biodiesel baseret på palmeolie og andre lignende råvarer bliver nu udfaset i EU.
Der har aldrig været anvendt råvarer fra destinationer uden for den nordlige del af Europa til produktion af dansk vegetabilsk biodiesel. Tværtimod fremskaffes råvarerne i langt overvejende del fra nærområdet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *