Nordfynske kvægfolk bruger lokalt proteinfoder

Nyt initiativ fra Emmelev A/S er blevet godt modtaget.
Et nyt initiativ fra Emmelev A/S med produktion af mere tørre og granulerede rapskager bliver taget godt imod af de nordfynske kvægbrugere.
De oplever, at de granulerede foderkager er mere lagerfaste og ikke brænder sammen. Desuden undgår de klumper af rapskager i kraftfoderblandingen og dermed, at køerne piller og sorterer i foderet.
Ib Hansen på Hvidkær øst for Bogense har 160 rødbrogede og sortbrogede malkekøer i en velfærdsstald, og han er godt tilfreds med, at Emmelev A/S har udviklet den nye type foderkager.
Han har i tre måneder haft de granulerede proteinholdige foderkager liggende på lager i hallen uden problemer. Tidligere kunne der være en tendens til, at foderkagerne brændte sammen, og han har oplevet, at han måtte bede Emmelev A/S om at tage et læs retur.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *