Om biodiesel

Introduktion/Baggrund:
Om biodiesel.dk

Dette website handler om bæredygtig biodiesel, som har været markedsført i EU i de sidste 17 år og i Danmark i 9 år.
Med dette website vil vi orientere om biodiesel lige fra dyrkning af raps på de danske marker til produktion af rapsolie (biodiesel) og rapskager, som bruges som proteinholdigt foder til kreaturer.
Websitet udgives af Emmelev A/S i Otterup på Nordfyn, som er en af de virksomheder herhjemme, som producerer biodiesel. Målet er ikke at reklamere for virksomhedens produkter, men at informere om biodiesel og tage del i debatten.

Raps som biomasse
Biodiesel produceres på flere anlæg i Danmark og i resten af Europa. I Danmark produceres biodiesel på grundlag raps som biomasse, mens der også anvendes andre vegetabilske olier i Central- og Sydeuropa.
Biodiesel tilsættes i Danmark til fossil diesel. Men det er faktisk muligt udelukkende at bruge biodiesel i tanken på dieselbiler, busser og lastbiler. I andre lande er forbruget af biodiesel langt højere end i Danmark.

Fortrænger importeret diesel
Biodiesel er Danmarks første avancerede brændstof til køretøjer. Dette bæredygtige brændstof fortrænger importeret fossil diesel i tanken, og det er med til at skabe grønne jobs i Danmark til gavn for klima og miljø.
Biodiesel er en del af bæredygtighedsdebatten og klimadebatten i Danmark og i resten af verden, og på dette site vil det være muligt at holde sig opdateret om nyheder og debat om biodiesel og klima, som er en del af hverdagen i medierne.

Vi byder velkommen til biodiesel.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *