Raps ud, rapskager ind – ringen kan sluttes

Mælkeproducent Torben Hansen, Harndrup på Vestfyn skaber sammenhæng i tingene og er klar til endnu større indsats til gavn for klimaet.

 

Klima og bæredygtighed fylder i medie-debatten, men for mælkeproducent Torben Hansen, Lykkesholm ved Harndrup på Vestfyn bliver det ikke ved de mange ord. Han tager helt konkret fat og skaber sammenhæng i det, der sker hjemme på bedriften.

Det gælder eksempelvis når han dyrker raps. Rapsfrøene opbevarer han på et kornlager på en tilforpagtet ejendom, hvorfra de bliver hentet af oliemøllen Emmelev A/S fra Otterup på Nordfyn – som ligger forholdsvis tæt på ejendommen.

Emmelev A/S producerer klimavenlig biodiesel, som kan erstatte fossil dieselolie i tanken på biler og lastbiler. Et andet resultat af produktionen er proteinholdige rapskager, der bruges som kvægfoder og erstatter importeret soja fra bl.a. USA, Argentina og Brasilien.

Så når chauffør Jan Rasmussen fra Emmelev A/S kører ind på gårdspladsen, har han foderkager med – og henter til gengæld rapsfrø.

 

Biodiesel næste skridt

Torben Hansen godt tænke sig af gøre denne cirkulære økonomi endnu mere fuldstændig, og han har prøvet af bruge biodiesel i tanken på fodervognen i forbindelse med, at han arbejdede på det fynske Dyrskue. Det fungerede fint, men på grund af energiafgifternes sammensætning er der ikke økonomi i biodiesel som drivkraft på hans landbrugsbedrift:

”Det er ærgerligt. Jeg vil gerne bruge biodiesel, men økonomien skal jo også hænge sammen. Jeg håber, det bliver næste skridt,” siger Torben Hansen.

 

Non-GMO betaler sig

”Jeg synes det er fint, der er sammenhæng i tingene i det daglige, og det passer mig godt at være en del af den cirkulære økonomi. Det ligger faktisk lige til højrebenet, når jeg leverer raps og får granulerede foderkager retur. Vi i landbruget bliver udfordret af klimaproblemerne, men faktisk viser det sig, at vi kan være med til at løse dem. Det synes jeg man skal være opmærksom på i debatten. Det er os landmænd, som arbejder med jorden og er en del af naturen,” siger Torben Hansen.

Får tillæg til mælkeprisen

Han køber 15 ton granulerede foderkager om måneden til de 200 Jersey-køer:

Der er sammenhæng i tingene. Det er attraktivt danskproduceret non-GMO proteinfoderkager, som på prisen kan konkurrere med udenlandske GMO-fri soja. Vi får et tillæg til mælkeprisen fra Arla for at foder er GMO-frit,” siger Torben Hansen.

Chauffør Jan Rasmussen, Emmelev A/S i rapslageret

 

Torben Hansen i rapslageret

 

 

Udnytter ressourcerne

”Vi har som landmænd altid udnyttet ressourcerne bedst muligt og rentabelt, så det er ikke noget nyt for os. At beskæftige sig med naturen, miljø og nu bæredygtighed er en del af en lang proces, som vi landmænd altid har været en del af,” siger Torben Hansen.

 

 

CO2-negativ – hvorfor ikke

Med tiden kan landbruget gå fra at være CO2-positiv til ikke blot at blive neutral men ligefrem CO2-negativ. Den tanke ligger ikke fjernt fra Torben Hansens verden:

”Det her handler jo om, at vi i landbruget er en del af løsningen, selv om nogle mener, vi er problemet. Hvis man regner alle faktorer med, herunder biodiesel og rapskager, tror jeg faktisk, køerne også bidrager til at mindske CO-udslippet. For eksempel opsuger mine græsmarker CO2, og uden køer, ingen græsmarker,” siger han.

 

 

Fakta

Torben Hansen, Lykkesholm

200 Jersey-køer

230 hektar

105 hektar hvede, 57 hektar majs, 18 hektar græs, 18 hektar

raps, 32 hektar byg

Etableret i 1994 – købt i fri handel

Start med 90 køer i bindestald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *