Rammebetingelser nu og fremover
I EU er målet for bæredygtigt biobrændstof i transportsektoren 14%, hvor 3,5% af de 14% skal i 2030 være avancerede biobrændstoffer. For at være klassificeret som bæredygtigt biobrændstof, skal biobrændstoffet reducere CO2 udledningen med 50% fra anlæg idriftsat før 2015, 60% fra anlæg idriftsat mellem 2015 og 2020 og 65% fra anlæg idriftsat efter 2020.
For at fremme affaldsbaserede biobrændstoffer er der specifikke krav til, at en del af det bæredygtige brændstof skal være avanceret biobrændstof. Råvaren skal være på en liste (annex IX) i EU’s bæredygtighedsdirektiv for at kunne defineres som avanceret biobrændstof. Råvaren skal som udgangspunkt være et affaldsprodukt, f.eks. halm, husdyrgødning, madaffald eller organisk affald fra industrien, der ikke kan anvendes til fødevarer eller foder.
Avanceret biobrændstof og 2G biodiesel fra animalske biprodukter tæller dobbelt i forhold til iblandingskravet.
I 2020 er kravet til iblanding af avanceret biobrændstof 0,15%, i 2021 stiger det til 0,3% og efter 2021 er det endnu ikke besluttet, hvor stor andelen af avanceret biobrændstof skal være. Dakas 2G biodiesel er ikke avanceret brændstof, mærkværdigvis. Læs mere om rammebetingelserne: https://ens.dk/ansvarsomraader/transport/biobraendstoffer
I Danmark har der i perioden fra 2012 til 2019 været et iblandingskrav på 5,75% (målt på energiindhold) i transportbrændstof. I 2020 og 2021 er iblandingskravet øget til 7,6% for at imødegå stigende udledninger i 2021, indtil den langsigtede løsning er forhandlet på plads.
Den politiske aftale gældende for 2021 forbyder biobrændstoffer baseret på produktion af palmeolie fra at tælle med i opfyldelsen af iblandingskravet. Brændstofbranchen har udfaset palmeolie fra at udgøre 36 pct. af biobrændstofferne i 2014 til 0,35 pct. sidste år.
Finansieringen af forlængelsen af iblandingskravet sker dels ved at sænke kravet til de såkaldt avancerede biobrændstoffer, der stammer fra ikke-fødevareegnede afgrøder fra 0,75 pct. til 0,3 pct., dels ved at anvende 30 mio. kr. fra Puljen til fremme af avancerede biobrændstoffer.
Udtalelser fra politikere bag forliget om iblandingskravet
Tommy Ahlers, Venstre:
”Vi havde gerne set en længerevarende aftale med fokus på fortrængning af CO2, men det håber vi så, at vi i stedet kan løse i de igangværende transportforhandlinger. ”
Ruben Kidde, Radikale Venstre:
”Fremadrettet er det afgørende for Radikale Venstre, at vi i forbindelse med et fortrængningskrav fra 2022-2030, som indgår i transportforhandlingerne også indregner de indirekte klimaeffekter, så vi sikrer, at det reelt er de biobrændstoffer, der leverer mest CO2-fortrængning i verden, der vil blive brugt.”
Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti:
”For os har det været vigtigt at sikre en grøn aftale, der giver ro i branchen og sikrer producenter af biobrændstoffer mulighed for afsætning i 2021.”
Sverige langt fremme i omstillingen til biodiesel
Mens Danmark blot overholder EU lovgivning om mindstekrav for biodiesel, er man i Sverige langt fremme i omstillingen til biodiesel og har gennem mange år brugt 100 procent biodiesel som brændstof i busser og lastbiler. I Sverige ligger forbruget af biodiesel på omkring 1,2 mio. kubikmeter ud af et samlet dieselforbrug på 5,8 mio. kubikmeter, hvilket gør landet til verdens største forbruger af biodiesel i forhold til indbyggertallet. Blandt andet kører mange offentlige busser i byerne udelukkende på biodiesel af hensyn til klimaet og folkesundheden. Også tunge lastbiler, som kører lange strækninger på de svenske landeveje, kører på biodiesel – godt hjulpet på vej af, at prisen på biodiesel ligger under prisen for fossil diesel i Sverige.
Flere virksomheder er opstået i Sverige med speciale i produktion af raps og raffinering af rapsolie, blandt andet brændstofvirksomheden Energifabriken AB og Svensk Raps AB, der samler 700 landmænd om en mission om at pleje og udvikle det svenske marked for rapsfrø.
”Fossilfri diesel er kommet for at blive, og salget vil øges i Sverige i de kommende år som følge af klimakravene. Biodiesel kan umiddelbart og uden problemer bruges i dieselmotorerne. Det kræver ikke dyre investering i nyt anlæg eller distribution”, siger David Varverud fra Energifabriken.
Fakta om biobrændstoffer
- Biobrændstoffer kan reducere CO2-udledningerne fra transportsektoren, fx ved at iblande biobrændstoffer i benzin og diesel.
- For at leve op til EU-kravene vedtog Folketinget et midlertidigt iblandingskrav på 7,6 pct. I 2021 er Danmark ikke underlagt noget EU-krav.
- Med regeringens klimaudspil for vejtransport foreslås det nuværende iblandingskrav erstattet med et CO2-fortrængningskrav for benzin, diesel og gas fra og med 2022.
- CO2-fortrængningskravet giver brændstofleverandørerne et incitament til at anvende bæredygtige brændstoffer med en højere global reduktionseffekt.
