BÆREDYGTIGHED

Mindre luftforurening

Hvert år dør mindst 500 københavnere for tidligt af luftforurening, viser tal fra det Nationale Center for Miljø og Energi. Det menes, at partikler fra dieselos spiller en stor rolle. Mængden af partikler i luften fra biodiesel er langt mindre end fra fossil diesel viser en undersøgelse foretaget af AVL Motortestcenter for the svenske Trafikverket og Transportstyrelsen.

Rapporten er udarbejdet af Charlotte Sandström-Dahl og kan læses her:

https://fudinfo.trafikverket.se/fudinfoexternwebb/Publikationer/Publikationer_001901_002000/Publikation_001970/Emission%20effects%20from%20Diesel%20fuels%20and%20ED95_final%20report_rev1.pdf

Cirkulært - intet går til spilde

Rapsen udnyttes 100%. Ca. 25% går til biodiesel, mens størstedelen går til proteinrige og GMO-fri foderkager, der hovedsageligt bruges til foder i kvægbesætninger. En lille del af rapsen bruges til at fremstille raffineret glycerin, der går til medicinalindustrien. Foderproteinet og glycerinen erstatter importeret sojaprotein og glycerin fremstillet på palmeolie.

2G biodiesel fremstillet af restprodukter fra landbruget, slagteribiprodukter og madaffald er allerede en del af det cirkulære kredsløb og nyttiggør affaldsprodukter.

Restprodukterne fra produktionen af 2G biodiesel anvendes 100%, og der er intet spild. Blandt andet produceres glycerin, som anvendes til grøn biogas, hvilket er den højeste anvendelsesmulighed i bioøkonomi-pyramiden i henhold til veterinær lovgivning.

Mere klimavenlig

Vejtransport står for 20 % af CO2-udledningen i Danmark. Forbruget af diesel alene til offentlig transport er på over 150 mio. liter om året. Bliver denne fossile olie erstattet af biodiesel, vil CO2-besparelsen være op mod 300.000 ton om året. Ganske almindelige biler, busser og lastbiler, som i dag kører med dieselolie som brændstof, kan uden tekniske ændringer i stedet køre på klimavenlig biodiesel. Når råvaren er rapsfrø kan man ved brug af biodiesel skabe en CO2-fortrængning på omkring tre ton pr. hektar. Når man kører på 2G biodiesel opnår man en CO2 reduktion på mindst 83% sammenlignet med CO2-udledningen fra fossil diesel i henhold til beregninger fra ISCC.

Infografik:
100.000 kg CO2/år Så meget CO2 fortrænger anvendelsen af Daka ecoMotions biodiesel i transportsektoren.

Citat: ”Jeg ser biodiesel som en vigtig del af den fremtidige og klimavenlige energiforsyning. Nu har vi – i de seneste 20-30 år – næsten ensidigt fokuseret på elproduktion, når vi har drøftet bæredygtig energiproduktion. I fremtiden skal vi også have fokus på brændstof til tung transport, for eksempel lastbiler og busser.” Rasmus Helveg Petersen, tidligere Klima- Energi- og Bygningsminister.

Dansk produceret

Dansk biodiesel er produceret på danske råvarer, henholdsvis dansk dyrket raps og animalske restprodukter fra dansk landbrug, som er et af de mest CO2-effektive i verden. I alt dyrkes i Danmark 178.000 hektar med raps, som bliver til 160.000 tons biodiesel. Rapsen dyrkes af danske landmænd og er en velkendt og afprøvet vinterafgrøde med en række fordele i sædskiftet og for miljøet. Den danske produktion af raps er en af de mest klimavenlige i Europa. Ca. 60.000 fedt fra landbrugets døde dyr og slagteribiprodukter bliver hvert år forvandlet til ca. 52.000 tons biodiesel og 3.500 tons BHO (Bio Heating Oil)